title Beskrivelse
Begrebet for den fremstillede motivstruktur er et begreb om selvet, der er udviklet med afsæt i Heinz Kohuts selvpsykologi, og som sammenfatter de retninger, i hvilke den menneskelige intentionalitet kan tænkes at rette sig.
Som led i det teoretiske udviklingsarbejde vises det, hvorledes Kohuts og den fremstillede selvpsykologi kan anskues som en psykologisk implementering af den art af tænkning om menneskelivets fænomenologi, forbundethed og tilværelsesrealisering, som man med variation finder hos K. E. Løgstrup, M. Pahuus, M. Buber og M. Merleau-Ponty.
Som evidens for de udviklede betragtninger identificeres der forbindelser
mellem selvets rettetheder og hhv. eksistentielle grundvilkår, fundamentale menneskelige behovsdomæner og tværkulturelle personlighedstræk (The Big Five).