Skip to content Skip to footer

Politiske skrifter

Forfatter:Jean-Jacques Rousseau

En samling af politiske essays og skrifter fra den sære og misantrope filosof Jean-Jacques Rousseaus hånd.

Yderligere information

Sidetal

272

Udgivelsesdato

28.08.2009

Serie Klims Kulturklassikere
Køb bogen

title Beskrivelse

Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus’ (1712-1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi.

De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.

"En fortræffelig samling af filosoffen Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter er nu oversat og udgivet på dansk. ... Denne sans for de sociale kampe om forfængelig anseelse løber igennem det fortræffelige udvalg af Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter, som idehistorikeren Mikkel Thorup har foretaget og i øvrigt forsynet med et brillant efterord. Thorup har samlet fem klassiske tekster i bogen: Der er Rousseaus udkast til en forfatning for Korsika, hans afhandling om den politiske økonomi fra den store franske encyklopædi, betragtninger over Polens styreform, et kort essay om krigstilstanden og endelig svaret til akademiet i Dijon."
Rune Lykkeberg, Information

 

"Der findes næppe nogen anden forfatter, der på én gang er så knivskarp i tænkningen og dog så umiddelbart forståelig som Rousseau Når en bog efter 250 år virker mere vedkommende og aktuel end gårsdagens avis, så ved man, at man har med en klassiker at gøre. Og sådan er det faktisk med den samling af mindre skrifter af Jean-Jacques Rousseau , der netop er udkommet under titlen " Politiske skrifter ". Rousseaus skrifter er et skatkammer af refleksioner og principper, som enhver nutidig politiker, men måske mest af alt enhver nutidig borger kan have stor glæde af."
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

  • ISBN: 9788779556522
  • Oversætter: Niels Amstrup m.fl.
  • Omslagsdesign: Joyce Grosswiler