title Beskrivelse
”Det er ikke fordi jeg vil vinde, jeg skal bare vinde. ”I ‘Over stregen’ fortæller Luis Suarez med egne ord om, hvordan han som dreng lærte at gi’ og ta’, når han spillede gadefodbold i et fattigt kvarter i Uruguay. Om læreårene i hollandske Ajax, hvor han lærer at tænke fodbold, og om op- og nedturene på den helt store scene i Liverpool FC. Han fortæller om bideskandalen ved VM i sommeren 2014 og det følgende drømmeskifte til FC Barcelona. Og om kærligheden til Sofi og børnene – og det stille familieliv uden for projektørlyset. ”Kannibalen”, som han er blevet kaldt, er en vindertype med et voldsomt temperament. Overtændt og over stregen, helt sikkert. Gal og genial, muligvis. Men racist? I bogen svarer Suarez for første gang offentligt på racismeanklagerne og giver sin forklaring på bid og overdramatiseringer på banen. Undervejs får vi en række interessante sammenligninger mellem sydamerikansk, hollandsk, engelsk og spansk fodbold.
“Luis Suarez’ vellykkede selvbiografi”Weekendavisen
“Temperamentet bliver forhåbentligt aldrig pillet ud af Suárez, og heldigvis lader det til, at han er blevet bedre til at kontrollere det. At det ikke er gået værre, er i høj grad hans kones fortjeneste. Sofia er barndomskæresten, som har været med hele vejen, og den kærlige fortælling om deres tætte forhold udløser den fjerde stjerne.
“****Jan Jensen, Ekstra Bladet”Rigtig fint skrevet … en god biografi som selvfølgelig primært handler om bolden og dens betydning i Luis’ liv, men vi kan hele vejen igennem mærke selve personen bag også.”
**** (af fem mulige)Bogrummet”Interessant og underholdende fodboldbiografi, der faktisk er overraskende nuanceret, og hvor Suarèz’ forsøg på selverkendelse, at forstå og forklare sig selv, virker oprigtig det meste af tiden, fx virker han ærligt fra hjertet ked af de for ham at se uretfærdige beskyldninger om racisme. “Carsten Güllich-Nørby, Lektørudtalelse