title Beskrivelse
En delegation af russiske investorer er i byen, og en kontroversiel russisk lyriker bliver fundet myrdet. I opklaringsarbejdet må Rebus søge at balancere mellem det officielle Skotland, de ambitiøse lokale bankfolk og de mere eller mindre dubiøse russere. Fælles for dem er, at de er farlige at komme for tæt på, og det bliver ikke mindre farligt af, at den lokale storgangster Cafferty tydeligvis har noget med sagen at gøre.
Alle presser på for at få lukket sagen hurtigst muligt, men Rebus og Siobhan Clarke er overbeviste om, at der er mere på spil end blot et fejlslagent røveri.