...
Skip to content Skip to footer

Bruce Springsteen (PB)

en biografi
Forfatter:Karsten Jørgensen

… fascinerende bog, der tager læseren gennem Springsteens fascinerende karriere som studie- og livemusiker og undervejs også giver et indblik i Bruces turbulente og konfliktfyldte liv.

“Jørgensens fortællestil og sproglige tone er nede på jorden og lige ud ad landevejen … i øjenhøjde med den forudsætningsløse læser, der er interesseret i en all round-introduktion til The Boss.”
**** Espen Strunk, Gaffa

“… det er netop den slags detaljer, der hæver Jørgensen op som en af vores bedste og mest vidende rockarkæologer herhjemme. Og så kan han skrive, hvilket bestemt ikke er en selvfølge, når det gælder biografier om musikere. […] Grundlaget er gedigen research, og som sådan får vi ikke noget nyt at vide, men vi får en medrivende og personlig skildring af en musiker, der om nogen har været med til at sætte ord og musik til Amerika på godt og ondt.”
**** Lars Rix, Berlingske

Yderligere information

Udgivelsesdato

03.05.2013

Køb bogen

title Beskrivelse

I midten af halvfjerdserne dukkede Bruce Springsteen op på den internationale rockscene og blev hurtigt udråbt til både ”rock’n’roll musikkens fremtid” og ”den nye Bob Dylan”. I de 40 år, der er gået siden, har han formået at fastholde et højt kvalitetsniveau på de fleste af sine plader, og han rager op som et af de allerstørste navne i rockhistorien.

Springsteen har ofte balanceret på kanten af klicheen og det sentimentale – men sin troværdighed har han aldrig mistet. Hans enkle og tilgængelige rockmusik og de gribende sangberetninger om den lille mands kamp i livet har altid appelleret bredt til en stor og loyal fanskare – og så har Bruce aldrig været bange for at tage nationens temperatur i sange om Vietnam, Reagan-tiden, 11. september, Bush-æraen og krigen i Irak på en særdeles indtagende måde, som har appeleret til, ikke kun amerikanerne, men hele verden.

Karsten Jørgensen, der tidligere har skrevet bøger om John Lennon og Paul McCartney, fører os hele vejen gennem Springsteens fascinerende karriere som studie- og livemusiker – og undervejs får vi også indblik i Bruces turbulente og konfliktfyldte liv.