title Beskrivelse
Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.
Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker om skolen – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.