Den verdenskendte kinesiske forfatter, Yan Lianke, er for tiden på europaturne og har netop været på besøg i Danmark. Her gæstede han Litteratur Live X i København og LiteratureXchange i Aarhus.
Når Lianke rejser rundt i verden, bliver han ofte præsenteret som ”Kinas mest censurerede forfatter.”
Men det er egentlig ikke en titel, han er særlig glad for.
Læs med her om, hvorfor det er, samt hvordan hans besøg i Danmark gik.
Litteratur Live X i København
Yan Liankes besøg begyndte i København. Her blev den hyldede bestsellerforfatter interviewet af forfatter og journalist Bjørn Bredal i Politikens Hus. Arrangementet foregik på dansk og kinesisk og oversattes løbende af forfatter, oversætter og journalist Xinxin Ren Gudbjörnsson.
Her blev der talt om både litteratur, mad, liv og kultur. Blandt andet fortalte Yan Lianke, at han, sidste gang han var i Danmark i anledning af Lousiana Literature i 2015, var gået langs stranden i Humlebæk med sin kone og pludselig havde mødt en gruppe af ældre mennesker, der badede nøgne i havet.
Gruppen havde spurgt, om Lianke og hans kone ikke smed tøjet og hoppede i vandet med dem, og det havde skræmt dem så meget, at de nærmest var løbet væk derfra. Samtidigt var det rejsende ægtepar også blevet overrasket over, hvor mange skaldyr, der lå på de danske strande uden at blive spist.
Som afslutning på besøgets første dag tog Ren Gudbjörnsson og Lianke på den thailandske restaurant Khun Juk. Her fik de to hummer og champagne, hvilket restauranten er særligt kendt for. Du kan læse om, hvordan det gik i denne engelske klumme af Xinxin Ren Gudbjörnsson.
Peter Damgaard, mytorealisme og samfundskritik
I forlængelse af Liankes danmarksbesøg er kortromanen Dage, Måneder, År udkommet i dansk oversættelse ved Susanne Posborg. Bogen er en fortælling om menneskets møde med naturens magter, om overlevelse, alderdom, ensomhed og sult. Du kan læse mere om den her.
Udover at være en kort perle af en historie, så markerer fortællingen, der oprindeligt er skrevet i 1997, en vending i Yan Liankes forfatterskab mod litterære værker, som ph.d. i kinesisk litteratur og forfatter Peter Damgaard definerer som ”kompromisløse og konfrontatoriske […] Han vil ind til de mørke sider af samfundet, ikke bare afsløre dem, men forstå patologien.”
Fortællingen er et at forfatterskabets spæde frø, der groede frem til det skrivespor, Yan Lianke følger i dag.
Størstedelen af Liankes værker er skrevet i en stilart, Peter Damgaard – med forfatterens eget begreb – beskriver som ”mytorealisme…. Han tager udgangspunkt i den virkelige verden, og så beskriver han den i et fabulerende, fantastisk sprog, hvor den her virkelighed ligesom løsriver sig og bliver til noget helt andet. En myte. En grundlæggende fortælling om nogle almenmenneskelige forhold.”
Og netop denne mytologisering af det realistiske er en af grundene til, at flere af Liankes værker forstår ”at mestre balancegangen” på den samfundskritiske line, der både stikker til de politiske konstruktioner i Kina og samtidigt vinder stor og bred hyldest i hjemlandet.
Du kan læse mere om, hvordan symbolik, mytologi og kritik er forbundne hos Lianke i dette interview med Peter Damgaard.
Kunst, kritik, kvalitet og censur
Men selvom Yan Lianke, som Peter Damgaard forklarer det, ”er respekteret, inde i varmen i Kina”, så er en stor del af hans bøger alligevel censurerede og forbudte i hjemlandet.
Det har ledt til, at forfatteren ofte bliver introduceret som ”Kinas mest censurerede forfatter”, når han rejser rundt i verden og taler om sine bøger.
Og selvom det nok oftest er ment som en kompliment, så er det ikke altid sådan, Lianke selv opfatter det. Faktisk tager han det lige modsat som en ”inapproriate courtesy”, altså en upassende høflighedsfrase.
I et essay fra essaysamlingen ”Sound and Silence: My Experience with China and Literature”, der i år udkom på Duke University Press, forklarer han nemlig, at censuret kritik kan være et udtryk for stort mod hos en forfatter. Men samtidigt er censur ikke en garanti for kunstnerisk kvalitet.
Som han beskriver det, er et værk jo ikke godt, udelukkende fordi det er blevet gjort forbudt. Derfor føler han, at en del af meritten bag hans artistiske evner forsvinder, når man fokuserer på værkernes samfundskritiske elementer og ikke deres kunstneriske værdier.
I sit essay beder han direkte sine læsere om “at stoppe med at beskrive mig som Kinas mest kontroversielle og censurerede forfatter. I stedet beder jeg jer om simpelthen om at sige, at jeg er en forfatter med en grundlæggende retfærdighedsfornemmelse og selvstændighed.” For i første række er Yan Lianke en forfatter, ikke en samfundskritiker.
Du kan læse hele Yan Liankes essay på engelsk her.
Vi håber, du har fået lidt smag på Yan Liankes unikke forfatterskab og har lyst til at dykke dybere i den mytorealistiske, fantastiske litteratur!
