Skip to content Skip to footer

Hør Sidse Laugesen fortælle om Su Tong og den kinesiske litteratur

Den erfarne og kyndige oversætter Sidse Laugesen har for nylig været i “Skønlitteratur” på P1, hvor hun sammen med Nanna Mogensen taler om Kina, kærlighed og kejsere.

I udsendelsen kommer de to blandt andet ind på den kinesiske forfatter Su Tong, som lige nu er aktuel med bogen Mit liv som kejser, der for nylig er udkommet på dansk.

Mit liv som kejser forside

Mit liv som kejser er fortællingen om den unge Duanbai, der i en alder af blot 14 år bliver udråbt til kejser over det fiktive Xie-imperie. På egen hånd må den unge dreng navigere i den magt, de forvaltninger og den komplekse position, han er placeret i.
Det er en fortælling om den løsslupne magts grufulde luner, det ungdommelige sinds letpåvirkelighed og menneskets indre drifter mod tøjleløs ondskab.

Du kan høre meget mere om både bogen, om Su Tong som forfatter og om Kina som land i udsendelsen, som du finder ved at trykke her.

Sidse Laugesen læser desuden et tekststykke fra bogen op i udsendelsen, så du har også mulighed for at høre, om det kunne være noget for dig.

God lyttelyst!