Charles Dickens

Charles Dickens

Charles Dickens (1812-1870) voksede op under fattige kår i et England, hvor den industrielle revolution var i fuld gang. Modsat resten af sin familie slap Dickens ud af fattigdommen, da han først fik arbejde på en skosværtefabrik og derefter på kontor i et advokatfirma. Jobs, der trak ham ud og op fra sit samfundslag og muliggjorde, at han kunne begynde at skrive.

Dickens egen oplevelse af de fattige kår blev noget af det, der skulle inspirere ham til at skrive de værker, der sidenhen har solgt verden over og givet ham klassikerstatus. Med værker som Oliver Twist og Et juleeventyr skildrer og sympatiserer Dickens med samfundets svageste, men fastholder samtidig en tro på det gode i mennesker.  I dag regnes Dickens forfatterskab som et af de vigtigste og mest læste i England.