LILLE MUSIKTERAPEUTISK LEKSIKON

I denne lille “ordbog” bringes en kort forklaring på nogle af de centrale faglige begreber i bogen, markeret med *. Nogle af opslagene er oprindeligt skrevet til Gads Musik-leksikon (2001) og stillet til rådighed med forlagets tilladelse.

Adaptation (kan også staves adaption)

I Jean Piagets teori om kognitiv udvikling bruges adaptation som betegnelse for hvordan mennesket tilpasser sig til omgivelserne gennem to delprocesser: assimilation og akkommodation, som selvom de er modsatrettede kan foregå samtidigt. Foregår adaptation i en dynamisk proces udvikles iflg. Piaget intelligensen ved at der skabes ligevægt mellem de to delprocesser. Vedassimilationforsøger man at tilpasse ny viden til den måde man gennem sine erfaringer forstår sig selv og sin omverden på. Man tilegner sig ny information og tolker den ud fra sin egen forståelse. Vedakkommodationdanner man en ny forståelse af sig selv og andre i mødet med, og afprøvning af, det nye og anderledes.

Adfærdsorienteret musikterapi

Målrettet brug af musik til påvirkning og modifikation af klientadfærd. Bestemte typer adfærd knyttes til musiklytning og musikudøvelse på en sådan måde, at musikken kan anvendes som middel til at begrænse, stimulere, modificere eller forstærke omhyggeligt afgrænsede adfærdsmønstre med henblik på en effektiv påvirkning af klientens opførsel, udvikling og uddannelse. I en dansk sammenhæng bruges betegnelse Kognitiv(-adfærdsorienteret) musikterapi hyppigere, da musikterapeuter ofte samarbejder med kognitive terapeuter, som fokuserer på ”tanke-adfærden” og regulering af denne.

Afasi

Mennesker med afasi har som følge af en erhvervet skade eller forstyrrelse i hjernen en nedsat evne til at anvende sprog. Det kan være vanskeligheder med at udtrykke sig i ord (ekspressiv afasi), eller med at forstå ord (impressiv afasi). Afasi skelnes fra dysfasi, hvor de sproglige vanskeligheder er medfødte eller tidlig erhvervet skade i hjernen, og dysartri som skyldes forbigående eller varige fysiske skader i tale/stemmeapparatet. På trods af afasi kan det forekomme at evnen til at synge sangtekster eller udtrykke sig musikalsk er intakt. Se også amusi.

Akkordomvending

En akkord er typisk en tre- eller firklang. En C7 består fx af tonerne
C-E-G-B – med grundtonen C i bunden/bassen. Akkorden kan imidlertid “vendes”, så tertsen E eller kvinten G eller septimen B er i bunden – det er tre omvendinger af akkorden C7.

Aktiv musikterapi

Den målrettede kliniske brug af musik på en måde, som kræver klientens eller klienternes aktive deltagelse. I sessionen kan der arbejdes med komponeret musik og/eller med vokale og instrumentale improvisationer på mange slags instrumenter. Der bygges en menneskelig ­relation op omkring lydene og deres betydning i den fælles musikoplevelse

Allocentrisk/allopatisk

Allocentrisk: med opmærksomheden rettet mod det “modsatte”, ikke forhåndenværende. Allopatisk musikbrug: helbredelse/harmoni via anvendelse af musik af “modsat” karakter, fx livlig, hurtig musik i forhold til depressive, nedtrykte eller lavstemte klienter. Altså et kontrast­princip (modsat homøopatisk). Se også *Iso-princippet.

Amusi

Mennesker med amusi er enten født uden evne til at opfatte eller forstå musik (ca 4% af befolkningen), eller en hjerneskade har påført dem amusi, i talesprog ofte benævnt ”tonedøv”. Mennesker med amusi vil ikke kunne skelne tonehøjde eller genkende melodier, når de lytter til musik, eller selv kunne reproducere toner, rytmer eller melodier. Evnen til at blive følelsesmæssigt eller fysisk påvirket af musik hænger ikke nødvendigvis sammen med at være amusiramt; man kan altså godt blive påvirket af musik, selvom man oplever sig som ”tonedøv”.

Analogi

Med analogi menes lighed og overensstemmelse mellem to fænomener, som fremtræder forskelligt, men som besidder nogle af de samme formegenskaber. Musikterapiforskeren Henk Smeijsters fremhæver analogi i musikterapi som forklaring på hvad der sker når vi lytter til musik, går til koncerter og oplever eller beskriver en sammenhæng mellem musik og psykisk og fysisk tilstand hos komponisten eller de udøvende musikere. Smeijsters beskriver en overensstemmelse mellem patientens psykiske sygdom og hans/hendes musikalske udtryksform, og ligeledes en analogi mellem musikalske processer og psykiske processer, således at konstruktive musikalske processer vil kunne føre til helbredelse eller problemløsning.

Analytisk musikterapi/Analytisk orienteret musikterapi

(Priestley-metoden)
Aktiv, psykoterapeutisk metode, udviklet af den engelske musikterapeut Mary Priestley fra o.1970. Den er baseret på den symbolske anvendelse af musikalske, nonverbale improvisationer, hvor klienten synger eller spiller på selvvalgte instrumenter i musikalsk dialog med terapeuten. En “spilleregel” eller et ­symbolsk tema med relation til klientens problematik aftales før improvisationen, som efterbearbejdes verbalt. Kaldes i dag Analytisk orienteret musikterapi (AOM).

Anomali

Når noget er a-normalt, dvs. uden for normen. En anomali kan være en iagttagelse eller en kendsgerning, som vi ikke har forventet. At få øje på anomalier og beskrive den undren, de fører til, anvendes i Problembaseret Læring til at formulere en forforståelse og undersøge de nye forståelseshorisonter dette kan føre til, eller til at formulere hypoteser og teste disse

Anvendt adfærdsanalyse

Et analyseprincip inden for adfærds­psykologi og adfærdsorienteret terapi. Betegner en undersøgelses- og forskningsmetode, som tager udgangspunkt i nøje definition og måling af den adfærd, der skal studeres. Der opstilles en base­line, som viser den udvalgte adfærds forekomst før terapi, og på denne baggrund kan terapiens effekt påvises.

Arousal

Der findes ingen præcis oversættelse til dansk, men grader/niveauer af arousal hos et menneske kan betegne grader/niveauer af årvågenhed, parathed, ’stemthed’ og nærvær på et fysisk og/eller psykisk plan. Arousal kan måles som en aktivering af centralnervesystemet fx gennem EEG. Under dyb søvn vil arousal være lav, men derimod høj ved fx vrede, angst eller seksuel opstemthed.

Assessment

Engelsk begreb, som i denne bog bruges synonymt med det danske begreb klinisk vurdering. En terapeutisk behandling begynder som regel med en klinisk ­vurdering af klientens problemer og af terapiens muligheder (indikation) eller mangel på samme.

Autorisation

I nogle få europæiske lande, England og Østrig, har musikterapeuter en egentlig autorisationsordning, altså en statslig anerkendelse og rammesættelse. En sådan ordning beskytter faget/professionen, sikrer at musikterapeuterne lever op til alment vedtagne etiske standarder i sundhedssektoren, samt formaliserer rammerne for ydelsen, herunder eventuel udgiftsrefusion. I de nordiske lande arbejdes der i disse år intensivt på at opnå autorisation. Et vigtigt delmål er at få musikterapi nævnt i de nationale retningslinjer for evidensbaseret behandling, som de statslige social- og sundhedsstyrelser løbende udsender og opdaterer ift forskellige sygdomme og lidelser.

Case-effektstudier

Forskning med mennesker med alvorlige eller livstruende sygdomme kræver høje etiske standarder. Ikke mindst *RCT-undersøgelsernes krav om kontrolgruppe kan være problematisk, hvis patienter placeres i en kontrolgruppe i forbindelse med undersøgelse af en behandling, som der er stor sandsynlighed for, at de vil kunne profitere af. Her kancase-effektstudieranvendes til at påvise en behandlingseffekt i forhold til forbedringer i deltagernes tilstand eller kunnen. Frem for kontrolgruppe indgår patienten som ’sin egen kontrol’ ved at forskeren sammenligner målinger af de uafhængige variable undervejs i det terapeutiske forløb i forhold til såkaldte baselinemålinger.

Cochrane Review

Cochrane reviews er *meta-analyser, hvor eksisterende kliniske effektundersøgelser analyseres i forhold til forskningens kvalitet, hvorefter resultaterne sammenholdes. Cochrane reviews bliver internationalt regnet for højeste standard i forhold til at vurdere forskningsmæssig evidens for en given behandlings effekt. Cochrane reviews er målrettet aktører og beslutningstagere inden for sundhedsområdet med henblik på at give dem det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om behandlingstiltag. Cochrane reviews er hovedsageligt baseret på *RCT-undersøgelser og bliver publiceret iThe Cochrane Library,www.thecochranelibrary.comI 2014 findes der 16 reviews af effekten af musikterapi og musikmedicin inden for forskellige kliniske områder.

Coping

Engelsk begreb, der er gået ind i dansk psykoterapeutisk sprogbrug som betegnelse for klientens evne til at håndtere sine psykiske problemer. Et vigtigt terapiformål er at udvikle klientens evne til coping ved hjælp af coping-mekanismer eller coping-adfærd: Adfærdsformer og intrapsykiske processer, som hjælper klienten med at mestre krisesituationer og somatisk sygdom.

Dissociation

Fraspaltning, opløsning eller udskilning af enkeltelementer i en totalitet. Bruges i psykologien bl.a. som betegnelse for en forsvarsmekanisme, hvor klienten adskiller sin erindring eller beretning om traumatiske begivenheder fra de følelser, der er knyttet til dem.

Dødsdriften

Den sene Freud opererede med to komplementære begreber: livs- og dødsdriften (eros og thanatos). De kan forstås som en spekulativ generalisering af modsætningen mellem sexualiteten og jeg-drifterne. D forstås som en biologisk medfødt trang eller tendens til at genfremstille en tidligere, mere primitiv tilstand, fx fra organisk til uorganisk stof, mens livsdriften omvendt er trangen eller tendensen til at opbygge højere, mere komplekse strukturer.

Effektstørrelse

Effektstørrelse (som også benævnesStandard Mean Differenceeller Cohensd) er et deskriptivt statistisk begreb, som anvendes til at udtrykke en behandlings (fx musikterapis) relative effekt. Effektstørrelsen beregnes ved at dividere den rapporterede effekt af en intervention med standardafvigelsen af den samlede gruppe (McGouth Faraone, 2009). Hvis resultatet er større end 0,8, betegnes det som en stor effekt, hvis det er mellem 0,5-0,8 som en moderat effekt, og 0,2-0,5 som en lille effekt.

Entrainment

Synkronisering af kropslige fysiologiske rytmer (hjertefrekvens, puls) og eksterne rytmiske stimuli, frembragt enten ved live-musik eller ved indspillet musik, som kan reguleres i hastighed. Musik­terapeuten kan opnå en ønsket fysiologisk effekt ved at matche fx klientens puls i musikken og derefter påvirke den i ønsket retning. Den amerikanske musikterapeut Mark Rider har bygget en terapeutisk fremgangsmåde op på dette princip, plus en teori, som han kalder ‘Homeodynamik’ (Rider 1997, 1999).

Evidens

Den dagligdags betydning af E er klarhed eller vished. I sundhedssektoren bruges begrebet i forhold til kvalitetsvurdering af behandlingsformer. En evidens-baseret behandlingsform er altså én, hvor der foreligger meget overbevisende forskning, som dokumenterer behandlingens *effekt. Det er typisk effekt dokumenteret i *RCT-undersøgelse og sammenfattet i *Cochrane reviews eller andre *meta-analyser, der ligger til grund for fx Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er således et afgørende spørgsmål, om musikterapi kan betragtes som en evidensbaseret behandlingsform. I forhold til de strenge krav nævnt ovenfor er der endnu kun begrænset dokumentation for musikterapiens effekt, men anno 2014 må musikterapien siges at være en evidensbaseret behandlingsform i forhold til alvorlige psykiske lidelser (som skizofreni), depression, Parkinsons syge – og måske lidelser inden for det autistiske spektrum (Kamioka et al., 2014)

Fortolkende forskning/metodologi

I nutidig musikterapeutisk (og psykoterapeutisk) forskning skelnes der mellem objektiverende og fortolkende forskning (eng. “objectivist and interpretivist research” (Wheeler, under udgivelse), på dansk opereres der ofte med en modstilling af objektivisme og subjektivisme). I fortolkende forskning betragtes forskeren og deltagerne som faktorer, der – på godt og ondt – har indflydelse på forskningen. Forskningens kvalitet afhænger derfor af, om forskeren gør nøje rede for sin egen forforståelse af det udforskede fænomen, og om tolkningen af deltagernes oplevelser og udsagn er gennemsigtig, om den kan bekræftes af andre, uafhængige analytikere og/eller underbygges gennem flere forskellige datatyper eller analysestrategier (ofte kaldet ”triangulering”).

Fri improvisationsterapi

Musikterapeutisk metode udviklet af den engelske musiker Juliette Alvin i 1950’erne. Terapeuten giver klienten fuldstændig frihed til at improvisere efter egne ønsker og behov, uden regler, temaer eller fastlagte musikalske rammer. Metoden er udviklingsorienteret, og valget af instrumenter har central betydning som en del af klient/terapeut-forholdet.

Gentagelsestvang

Inden for psykoanalysen betegnelsen for en klients paradoksale tilbøjelighed til at gentage adfærd, som – reelt eller metaforisk – er knyttet til en smertefuld, trauma­tisk begivenhed – i stedet for at ønske at bekæmpe eller bearbejde den. G forstås – på linje med andre forsvarsmekanismer – som et forsøg på at mestre den traumatiske begivenhed.

Global Assessment of Function (GAF)

GAF-skalaen er en numerisk skala (fra 1-100) som bruges af psykiatere og psykologer til at bedømme voksne menneskers (ofte psykiatriske patienters) sociale, erhvervsmæssige og psykologiske funktionsniveau, altså hvor godt personen klarer hverdagen og dens mange forskellige udfordringer. Skalaen udgjorde en selvstændig del af diagnosesystemet DSM-IV, men i DSM-5 fra 2014 er GAF erstattet af en formodet mere *objektivistisk tjekliste, WHODAS.

Guided Afspænding med Musik (GAM)

Guidet Afspænding med Musik (GAM) er en receptiv metode udviklet af Karin Schou specielt til indlagte hjertepatienter, men den kan anvendes i mange andre sammenhænge. Patienten/klienten tilbydes et valg mellem fire programmer sammensat af beroligende musik i forskellige genrer (easy listening, klassisk, specialkomponeret og let jazz). Musikterapeuten guider patienten i en dybtgående kropslig afspænding, mens musikken spiller. Patienten lytter til stemmen og til musikken samtidig. Stemmen og guidningen afstemmes efter musikken og efter patientens vejrtrækning, hvis det er muligt. Relationen mellem musikterapeuten og patienten er en vigtig del af GAM. Selv om metoden oprindelig er udviklet til at imødekomme patienters behov for afspænding uden egentlig terapeutisk samtale, er det muligt, at musikken og den guidende musikterapeut hjælper patienten med at rumme angst og tilbyde noget, der kan virke beroligende.

Guided Imagery and Music (GIM)

(Bonny-metoden)
Receptiv musikterapeutisk metode udviklet af den amerikanske musikerapeut Helen Bonny i 1970’erne, med særligt henblik på at skabe en ramme om spirituelle og transpersonlige oplevelser. Klienten lytter til specielt udvalgt klassisk musik i en let ændret bevidsthedstilstand og oplever i dialog med terapeuten sine fysiske, psykiske eller eksistentielle problemer i billedlig, metaforisk form. Kombinationen af musik og indre forestillingsbilleder har vist sig terapeutisk effektiv i forhold til en lang række kliniske områder.

Homeostase

Den bevægelige fysiologiske ligevægtstilstand i organismen som helhed, organismens stræben efter ligevægt. Oprindelig et begreb fra biologien, som betegner en organismes stræben efter at opretholde stabilitet trods skiftende ydre forhold.

Humoralpatologien

Sundheds- og sygdomslære baseret på teorien om de fire legemsvæsker: blod, slim, gul og sort galde. Sundhed bestod ifølge denne teori i harmonisk balance mellem væskerne, mens sygdom var et udtryk for, at væskerne var i ubalance. Musikken blev af mange anset for et middel til at påvirke væskebalancen i gunstig retning. Denne lære går tilbage til ca. 400 f.Kr. og var grundlagsviden i medicinen frem til o. 1800.

Imitation

Efterligning. At imitere en anden person er at efterlige det, den anden foretager sig. I musikterapi anvendes spejling og imitation i flg. Tony Wigram (2004) som empatiske teknikker hvis musikterapeuten fx ønsker at signalere forståelse og nærvær til klienten, eller at fremme synkronicitet.

Interaktion

Samhandling eller samspil mellem to eller flere parter. Bruges inden for psykologien fx om mange former for samspil ­mellem mor og barn, i terapien om samspillet mellem terapeut og klient.

Interterapi

Træningsdisciplin for musikterapeutstuderende, udviklet inden for Analytisk musikterapi af Mary Priestley. Tre deltagere arbejder med rolleskift: en er terapeut, en er klient, og den tredje er observatør eller supervisor.

Intuitiv musik

En gruppeimprovisationsform, hvor musikken bliver til på stedet, baseret på intuition eller på nogle ganske få principper eller regler. Der anvendes ikke noder, men evt. skrevne instruktioner eller grafisk noterede idéer til forløbet.

Iso-princippet og Kompensationsprincippet

To komplementære principper for musikterapeutisk behandling og musik­anvendelse. Iflg. I skal der anvendes/ spilles musik, der i udgangspunktet har samme stemning, som præger klienten, fx sørgmodig musik til en nedtrykt klient. Kompensationsprincippet siger, at der skal bruges musik med kontrasterende kvaliteter, fx munter, livlig musik til en nedtrykt klient (Benenzon 1992).

Klinisk

Adjektiv som angiver, at substantivet har noget at gøre med symptomer eller andre aspekter af en sygdom. Klinisk improvisation (s.d.) er fx en musikterapeutisk fremgangsmåde, der målretter improviseret instrumentalspil eller stemmebrug mod at opnå bestemte effekter i forhold til bestemte symptomer eller sygdomsproblemer.

Klinisk improvisation

En meget udbredt arbejdsform inden for aktiv musikterapi i Europa. Musikalsk improvisation anvendes klinisk med et specifikt terapeutisk formål i specielt tilrettelagte omgivelser (fx musikterapi­lokaler med mange forskellige instrumenter), som fremmer klientrespons og interaktion. Den bagvedliggende teori hævder, at spontant frembragte lyde inden for en musikalsk ramme bevidst eller ubevidst repræsenterer aspekter af klientens personlighed. Lydoptagelser af improvisationer fra behandlingsforløb udgør en del af den kliniske dokumentation af den terapeutiske proces. De vigtigste retninger inden for improvisatorisk musikterapi gennemgås i Bruscia (1988):Improvisa­tional models of Music Therapy.

Kompliance

Betyder egentlig føjelighed eller tilbøjelighed til at give efter for andres vilje. Bruges i klinisk sammenhæng som betegnelse for klientens samarbejdsvillighed, der er afhængig af mange forskellige psykologiske faktorer.

Kommunikativ

I denne bogs sammenhæng forstås “musikalsk” ikke som en særlig, personlig evne til at opleve og udøve musik, som r forbeholdt de få. I modsætning til de mange etablerede teorier om *musikalitet betegner dette begreb en grundlæggende og medfødt “kommunikativ musikalitet” (Malloch; Trevarthen, 2009), som gør spædbørn i stand til at indgå i tæt og nuanceret samspil med de nærmeste omsorgspersoner. Dette samspil er præget af nonverbale, kropslige fænomener som pulsfornemmelse, rytmiske mønstre, timing (fornemmelse for en lyds tidsmæssige placering), (stemme)klang og melodiske bevægelser (konturer). De musikalske træk ved tidlige samspil har rødder langt tilbage i menneskets og dermed i hjernens udviklingshistorie, og de udgør det biologiske og psykologiske grundlag for menneskelig kommunikation og tidlig tilknytning.

Kreativ musikterapi

(Nordoff/Robbins-metoden)Musikterapeutisk metode udviklet af den amerikanske komponist/pianist Paul Nordoff og den engelske børnelæge Clive Robbins fra o. 1960. Udbredt i England, Tyskland, USA og Skandi­navien. Metoden var oprindelig målrettet mod fysisk og mentalt handicappede børn, men er siden udviklet til at omfatte voksne og en lang række kliniske områder. Målet er at udvikle klientens selv­udtryk, kreativitet og kommunika­tionsevne samt at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Et team (pianist og bisidder/ ­co-terapeut) benytter i individuel musik­terapi improvisation (klaver, sang og percussion) som middel til at involvere ­klienten i en musikalsk proces, der kan føre til terapeutisk forandring. I gruppe­musikterapi anvendes også specielt komponerede sange, instrumental­stykker og musikdramatik.

Likert-skala

Likert-skalaen er en bipolar psykometrisk skala, som bruges til at måle styrken af holdninger til udsagn, som formuleres af en forsker ift et givet fænomen. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske socialpsykolog Rensis Likert (1903-1981), der introducerede den i en rapport fra 1932. Når man besvarer et spørgsmål på en Likert-skala, uddyber man graden af enighed i et givent udsagn eller en anden form for subjektiv eller objektiv vurdering af det konkrete emne. Der anvendes ofte en fem-punkts-skala, men tre, syv eller ni punkter/trin kan også forekomme. Fx kan oplevelsen af smerte beskrives somUudholdelig – Stærk, men udholdelig – Moderat – Svag – Umærkelig. Og man kan forholde sig til et udsagn med mulighederneHelt enig – Delvis enig – Hverken/eller – Delvis uenig – Helt uenig.

Lystprincippet

I Freuds psykoanalyse modstilles lyst- og realitetsprincippet. Det psykiske apparat er ifølge Freud indrettet sådan, at det søger at formindske spænding, og L betegner individets umiddelbare stræben mod at få behov opfyldt her og nu, mens det senere udviklede R betegner evnen til at tåle udsættelse og vurdere mulighederne for behovsopfyldelse. L er knyttet til det’et, R til jeg’et og overjeg’et.

Mandala

På sanskrit betyder ordet ‘kreds’. Betegner et cirkel- eller mandelformet billede, der kendes fra mange spirituelle traditioner som en form, der symboliserer helhed. M anvendes i forbindelse med visse musikterapiretninger, bl.a. GIM, hvor klienten får mulighed for at sammenfatte sine oplevelser under musikrejsen ved hjælp af en M.

Meta-analyse

En meta-analyse er en analyse af analyser, mere præcist en sammenfattende, sammenlignende analyse af tidligere udførte empiriske undersøgelser af et konkret fænomen. En meta-analyse kan fx undersøge hvor godt en bestemt medicinsk behandling virker. Dette foregår vha statistisk analyse af resultater af alle relevante *RCT-forsøg, der er publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Inden for det medicinske område udføres der mange metaanalyser i forbindelse med det såkaldte *Cochrane-samarbejde.

Mikro-analyse

En mikro-analyse er i denne bogs sammenhæng en analyse af hvad der foregår i et kort og afgrænset tidsrum i en musikterapeutisk session, fx en episode på 1 minut i en session af 45 minutters varighed. Der er typisk tale om en analyse af den musikalske interaktion baseret på audio- eller videooptagelse af sessionen. Hvis der er hovedvægt på den ikke-musikalske, nonverbale interaktion (fx øjenkontakt, kropsbevægelser) vil det som regel være nødvendigt med en to-kamera-videooptagelse, den ene med fokus på klienten, den anden med fokus på terapeuten. Hvis der er tale om en audiooptagelse, kan grafisk notation være en metode til repræsentation og tolkning af musikken og interaktionen. Specielle assessment-redskaber, fx IAP og AQL, er beregnet til mikroanalyse af sekvenser i den kliniske vurderingssession. En lang række metoder til mikroanalyser gennemgås af Wosch & Wigram (2007).

Modstand

Inden for psykoanalyse og psykoterapi betegnelsen for klientens bevidste og især ubevidste uvilje imod, at fortrængte konflikter får adgang til bevidstheden.

Morfologisk musikterapi

M er udviklet som musikterapeutisk retning af en gruppe tyske musikterapeuter (bl.a. Rosemarie Tüpker og Eckhard Weyman) med basis i W. Salbers morfologiske psykologi. Salber hævder, at psykens grundlæggende virkningsprincipper er gestaltdannelse og -forvandling eller transformation, og at dagligdagen og kunsten kan forstås som ‘prototypiske behandlingssteder’. Denne proces an­tages at foregå ved hjælp af 6 virkningsfaktorer (tilegnelse, omdannelse, indvirkning, anordning, udbredelse og udrustning). M’s behandlingsforståelse afspejles metodisk i fire ‘behandlingsskridt’: 1. At kunne lide, 2. At blive metodisk, 3. At blive anderledes, 4. Iværksættelse (jf. Exner 1998).

Musikalitet

Begrebet går tilbage til slutningen af 1800-tallet og er knyttet til den naturvidenskabelige udforskning af menneskets musikperception. En lang række teorier om M har afløst hinanden gennem 1900-tallet – med forskellige bud på Ms natur og muligheden for at måle eller teste den og omsætte en sådan viden til fx pædagogisk praksis. Blandt de vigtigste M-forskere kan nævnes Carl E. Seashore (positivistisk tonepsykolog), James L. Mursell (gestaltpsykolog), Robert W. Lundin (behaviorist) og John Blacking (antropolog), jf. Harald Jørgensen (1982):4 musikalitetsteorier. Mange naturvidenskabeligt orienterede M-forskere har udarbejdet M-test, bl.a. Seashore, Wing og Bentley, som med disse standardiserede redskaber har forsøgt fx at forudsige personers egnethed til instrumentalundervisning. Mange af de klassiske test-elementer indgår fortsat i optagelsesprøver til højere musikuddannelser. I moderne kognitiv musikpsykologi er der enighed om, at M – forstået som musikalsk kunnen og musikalske færdigheder – ikke påvirkes signifikant af genetiske eller fysiologiske faktorer (fx race og køn), mao at evnen til at skabe og opleve musik er en fælles menneskelig egenskab, som dog kan udvikles i større eller mindre grad, afhængigt af musikkens placering i nærmiljøet og den specifikke kultur. Musikalske færdigheder kan udvikles uden undervisning (‘situeret læring’), som det stadig er tilfældet i mange ikke-vestlige kulturer, men øvelse er nødvendig. En vigtig moderne M-teori er udviklet af Howard Gardner, som regner musikalsk intelligens som én specifik intelligens blandt 6-7 andre. Gardners teori er i Danmark bearbejdet af blandt andre Mogens Hansen og Kjeld & Kirsten Fredens, som har omformet den til en teori om musikalsk kompetence (bl.a.Musikalsk Odyssé, 1991). Med begrebet *kommunikativ musikalitet har psykologiske forskere, bl.a. Colwyn Trevarthen, udviklet en teori om musikalitet som en fundamentalt menneskelig kommunikationskompetence.

Musik-Healing

Brugen af musik og musikoplevelser til at hele/heale krop, sind og ånd, til at sætte selv-helende processer i gang og til at skabe velvære. Aktive teknikker omfatter bl.a. åndedrætsteknikker, toning, messende sang og andre vokaliseringsformer. Receptive teknikker omfatter bl.a. meditativ musiklytning, visualisering til musik og fysisk respons på musikalske vibrationer fra fx klangskåle eller gong’er eller elektriske musiksignaler. I Musik-Healing betragtes musikken eller lyden selv som potentielt helbredende.

MusikMedicin

Anvendelsen af musik til at påvirke patienters fysiske, mentale eller følelsesmæssige tilstand før, under og efter medicinsk eller paramedicinsk behandling. Musik anvendes ofte på samme måde af tandlæger. Specielt udvalgt musik, som mindsker patienternes smerter og angst, afspilles via højttalere eller hovedtelefoner før fx operationer og på opvågningsstuer. Mange læger og sygeplejersker verden over er medlemmer af International Society for Music in Medicine.

Musikpsykoterapi

Fællesbetegnelse for terapiformer, der bruger musik (aktivt eller receptivt) og den terapeutiske relation til at bearbejde og forbedre klientens psykologiske tilstand. Der kan være tale om jeg-støttende, personlighedsudviklende eller transpersonligt orienteret terapi. Formålet er bevidstgørelse af psykiske konflikter, selv­indsigt og pyskisk udvikling, og metoderne kan være psykodynamisk, eksistentielt eller transpersonligt ­inspireret.

Musikalsk adfærd

En musikalsk aktiv persons handlinger eller adfærd. I musikterapi dækker betegnelsen både en persons reaktioner på musik og aspekter af personens personlighed og patologi, som den kommer til udtryk i aktiv musikudøvelse eller receptiv musiklytning.

Musikalsk kreativitet

Evnen til at frembringe musikalske lyde og forløb, som er karakteriseret af originalitet eller opfindsomhed, og/eller som har et stærkt personligt præg. Der kan være tale om et medfødt talent, eller om færdigheder og kunnen, som er knyttet til personens musikalske udviklings­historie og evt. musikundervisning. Krea­tivitet og musikalske færdigheder kræver øvning, mens musikundervisning ikke er en nødvendig betingelse.

Musikalsk psykodrama

Gestaltterapeutisk inspireret arbejdsform, hvor klienter i gruppe anvender musik (spil, sang) i den dramatiserede genskabelse af drømme, fantasier eller livshistoriske episoder. Bygger på J. Morenos psykodrama, en rollespil-metode, hvor gruppedynamikken udnyttes til terapeutiske formål.

Muzak

Muzak, opkaldt efter et amerikansk firma, som udviklede en industrielt anvendelig musik til arbejdet og til indkøb, er specialdesignet baggrundsmusik med det formål at præsentere et lydmiljø som er angstdæmpende og stemningsskabende og som derfor styrker fx købe- eller arbejdslyst. Muzak spilles typisk fra højtalere i en relativt lav lydstyrke, så den ikke at virke anmassende, da meningen er at den skal høres uden at man lytter til den. Musikken er omhyggeligt udvalgt og bearbejdet, så den for lytteren er genkendelig og melodisk, men ikke opmærksomhedskrævende. Dette opnås bl.a. ved at undgå brugen af vokalstemmer, temposkift, modulationer eller større dynamiske udsving.

Numinøse

Det numinøse er betegnelsen for ‘det som er helt anderledes’ (Ingemann Nielsen), fx det guddommelige i bredeste forstand, eller en intens oplevelse af enhed eller helhed i tilværelsen. Spirituelt og transpersonligt orienterede terapiformer stræber mod, at klienten kommer i kontakt med det numinøse og bliver i stand til at overgive sig til dette.

Objektivistisk forskning/metodologi

I nutidig musikterapeutisk (og psykoterapeutisk) forskning skelnes der mellem objektiverende og fortolkende forskning (eng. “objectivist and interpretivist research” (Wheeler, under udgivelse), på dansk opereres der ofte med en modstilling af objektivisme og subjektivisme). I objektivistisk forskning betragtes forskeren og deltagerne som faktorer, der skal kontrolleres, så deres holdninger påvirker resultaterne så lidt som muligt. Derfor er den kontrollerede, randomiserede undersøgelse - *RCT – ofte det foretrukne forskningsdesign.

Objektrelationer

Forholdet mellem subjektet og indre såvel som ydre objekter. Freuds teori knytter objekterne til driften, dvs. at de er reelle eller fantaserede midler til tilfredsstillelse. I senere psykoanalytisk teori lægges der vægt på udviklingen i subjektets interaktion med indre og ydre objekter. M. Klein beskriver således spaltning i et “godt” og et “ondt” objekt som et kernefænomen i den orale fase, hvor barnet ikke skelner mellem ‘brystet’ og ‘moderen’. Winnicott udviklede begrebet ‘overgangsobjekt’ som betegnelse for den genstand, som barnet knytter sig til i den vanskelige fase, hvor det skal lære at skelne mellem indre (fantaserede) og ydre (fysiske, selvstændige) objekter.

Organum

Flerstemmighed baseret på det princip, at to eller flere stemmer bevæger sig parallelt, node mod node, enten i fast intervalafstand (fx kvint eller oktav) eller i en friere parallel- eller modbevægelse.

Overdetermineret

Inden for psykoanalysen betegner O det faktum, at et bevidsthedselement – fx et drømmesymbol – kan repræsentere flere forskellige forestillinger, som er forbundet via associationer og som er ladet med psykisk energi. Sådanne overdeterminerede elementer er af central betydning i psykoterapi.

Overføring

Ved overføring forstod Freud den proces, at patienten i terapien ‘gennem­spillede’ en dags-dato-version af glemte barn­doms­erindringer eller fortrængte ubevidste fantasier. Terapeuten bliver overføringens objekt og kan af patienten identificeres med de samme træk og reaktioner som en betydningsfuld person fra deres fortid. Af samme grund optræder terapeuten i denne tradition ofte neutralt og holder sin egen personlighed tilbage – måske endda “ude af syne”.Modoverføringdefinerede Freud som den proces, hvorigennem tera­peutens ubevidste konflikter og motiver aktiveres i kontakten med klienten og overføres på denne. Han anså M for en forstyrrende, negativ faktor. I nyere psykoanalyse (siden Heimann) forstås M langt bredere, således også positivt som et arbejdsredskab, hvormed terapeuten har mulighed for empatisk at opnå langt større indsigt i klientens personlighed og ubevidste konfliktmateriale.

Overgangsobjekt

Den engelske psykoanalytiker og objektrelationsteoretiker D. Winnicott udviklede begrebet ‘overgangsobjekt’ som betegnelse for den særlige genstand (fx en sutteklud, en flig af en dyne eller en melodistump), barnet i den orale fase (nærmere bestemt 4-12 mdr.) knytter sig til i den vanskelige fase, hvor det skal lære at skelne mellem sig selv som subjekt på den ene side, indre (fantaserede) og ydre (fysiske, selvstændige) objekter på den anden side.

Oversvømning

Oversvømning (eng.flooding) er en psykoterapeutisk teknik, der anvendes inden for kognitiv adfærdsterapi, især ifm traume-behandling. Klienten udsættes under kontrollerede forhold for et stort pres ifm eksponering af det angstfremkaldende fænomen. Man kan sige at han/hun ”oversvømmes” af stærke, ofte undertrykte følelser som er knyttet til traumet, når det er værst. Terapeuten lærer klienten at anvende afspændingsteknikker til at overvinde angsten. Hvis risikoen for retraumatisering anses for stor, anvende systematisk desensitivisering – en anden betingningsteknik - ofte som alternativ.

Patologi/patogenese

Læren om sygdomme, deres årsag og indvirkning på krop og sind. Et patogenetisk blik på en patient indebærer, at symptomer og sygdomsadfærd er i fokus i behandlingen – modsat *salutogenese.

Primær- og sekundærprocesser

I klassisk psykoanalyse forstås primærprocesser som de tidligste og mest grundlæggende psykiske funktionsmåder. P er knyttet til det’et og omfatter tidlige, prælogiske symboliseringsformer, hvor forskellige drifter er blandet sammen, og hvor den senere tids- og rumopfattelse er fraværende. P træffes hos den voksne i drømme, indre forestillingsbilleder, fantasier – og patologisk i psykoser. Sekundær­processerne er knyttet til jeg’et og udvikles efterhånden som et realistisk, logisk-rationelt forhold til selv og omverden mht. perception, følelser, tænkning og social ansvarlighed. Inden for nyere psykoanalytisk teori (G. Ammon, Berliner­skolen) opereres der med begrebettertiærprocesser, som betegner den hurtige vekslen mellem P og S, der kendes fra fx indslumringstilstanden og kreative arbejdsprocesser. T er hyppigt forekommende i oplevelsesorienteret psykoterapi, fx musikterapi. I D. Sterns interpersonelle teori om barnets psykiske udvikling vendes de to begreber P og S om udviklingsmæssigt, idet barnet hævdes at være socialt og realistisk fra fødslen, mens symboliseringsevnen først udvikles ­senere.

ProblemBaseret Læring (PBL)

En undervisningsform hvor den studerende tager ansvar for egen læring og undersøger problemstillinger som gruppen af studerende selv formulerer ud fra deres egen undren over et fænomen eller en sammenhæng. Problemstillingen undersøges gennem en klart formuleret problemformulering og besvares gennem anvendelse af en grundig og klart beskrevet metode, herunder analyse på et kritisk reflekterende niveau. Kerneelementerne i PBL på Aalborg Universitet, hvor den danske musikterapiuddannelse foregår, er problemorientering, tværfaglighed, deltagerstyring og det eksemplariske princip.

Projektiv identifikation

Inden for psykoanalysen betegnelsen for en forsvarsmekanisme, hvor subjektet projicerer fraspaltede dele af sig selv ind i et fremmed objekt (fx en anden person) for at kontrollere eller destruere det.

Psykodynamisk bevægelse

Træningsdisciplin i uddannelsen af musikterapeuter inden for den analytiske tradition. P er betegnelsen for musiske, gruppedynamiske aktiviteter med kroppen som primært instrument (‘resonanskasse’) og krop og stemme som primære udtryksmedier.

RCT

En RCT-undersøgelse vurderes af mange, især naturvidenskabeligt orienterede forskere, som den mest pålidelige form for effektforskning. RCT er en forkortelse for Randomized Controlled Trial, og hensigten er at vurdere effekten af en bestemt behandling ud fra foruddefinerede objektive kriterier. En RCT-undersøgelse kunne fx være en effektmåling af musikterapi sammenlignet med en kontrolbehandling og/eller med daglig behandlingspraksis (”treatment-as-usual” (TAU)). For at kunne vurdere om der er statistisk signifikant forskel defineres præcise uafhængige variable (fx i forhold til adfærd, tilstand eller kunnen), som er blevet ’målt’ med standardiserede tests eller assessmentredskaber. De samme målinger udføres på både eksperiment- og kontrolgruppen, og da de to grupper bør være helt sammenlignelige er deltagerne fordelt ved lodtrækningsprincipper. Desuden bør der være så mange deltagere at tilfældige variationer udlignes. – RCT-undersøgelsernes krav om kontrolgruppe kan være problematisk, hvis patienter med livsturende sygdomme placeres i en kontrolgruppe i forbindelse med undersøgelse af en behandling, som der er stor sandsynlighed for at de vil kunne profitere af. Alternativt kancase-effektstudieranvendes til at påvise en behandlingseffekt i forhold til forbedringer i deltagernes tilstand eller kunnen. Frem for kontrolgruppe indgår patienten som ’sin egen kontrol’ ved at sammenligne de uafhængige variable i forhold til såkaldte baselinemålinger.

Receptiv musikterapi

Fællesbetegnelse for metoder, der anvender musiklytning til kliniske formål, med individuelle klienter eller i gruppeterapi. I Guided Imagery and Music lytter klienten til specielt udvalgt klassisk musik i en let ændret bevidsthedstilstand og oplever sine problemer i billedlig, metaforisk form. I gruppemetoden “Musikalsk livspanorama” (I. Frohne-Hagemann) danner klienternes musikhistorie klangbund for følelsesbearbejdning og erindrings­udveksling. I andre metoder anvendes klientens egen yndlingsmusik, eller musikterapeuten spiller/synger for klienten. Der lyttes aktivt, og den musikalske oplevelse er udgangspunkt for den terapeutiske dialog.

Reliabilitet og validitet

Inden for naturvidenskabelig forskning stilles der krav om R og V: Undersøgelsen og dens resultater skal være pålidelige og gyldige, de må ikke være afhængige af tilfældigheder eller forskerens fordomme. R sikres gennem standardisering af undersøgelsesmetoder, test o.l., hvilket skal reducere tilfældighedsaspekter ved undersøgelsesresultaterne. Der opereres med statistiske ‘signifikansniveauer’, som udtrykker, hvor pålidelige undersøgelsesresultater er. V sikres bl.a. ved omhyggelig begrebsafklaring og sammenligning med beslægtede undersøgelser.

Salutogenese

Den israelske sundhedssociolog Aron Antonovsky blev inspireret til den salutogenetiske idé i 1970, hvor han undersøgte, hvordan israelske kvinder fra forskellige etniske grupper tilpassede sig til overgangsalderen. Det spillede naturligvis en rolle, om kvinderne havde været i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, men selvom de kvinder der havde været i koncentrationslejr overordnet rapporterede ringere fysisk og psykisk helbred end de der ikke havde været det, fandt Antonovsky at hele 29% af de kvinder, der havde været i koncentrationslejr rapporterede at have det godt fysisk og psykisk. Det fik Antonovsky til at flytte fokus fra det *patogenetiske spørgsmål ”Hvorfor bliver mennesker syge?” til ”Hvad er det, der gør at mennesker holder sig raske og sunde til trods for alle de belastninger vi udsættes for?”. Den salutogenetiske synsvinkel betyder altså, at behandleren (og forskeren) interesserer sig for ressourcerne og mulighederne frem for symptomerne og begrænsningerne.

Supervision

Undervisningsform, hvor erfarne klinikere (psykologer, musikterapeuter, psykoterapeuter) vejleder studerende eller mindre erfarne terapeuter, som regel på grundlag af, at supervisanden fremlægger en case eller et typisk problem.

Synkronicitet

Når noget foregår synkront, foregår det samtidigt. I musikterapi anvendes begrebet på linje med begreberne resonans, timing eller samspil til at beskrive en medsvingning på et psykisk og følelsesmæssigt plan. Klienter med psykisk og fysisk sygdom kan have vanskeligheder med at synkronisere deres rytme med andres pga. fx forøget latenstid eller motoriske vanskeligheder. Musikterapeuten arbejder gennem musikalske dialoger og gruppesammenspil med at opnå synkronicitet på et fysisk plan som grundlag for at skabe mentalt og følelsesmæssigt nærvær og samstemthed.

Tur-tagning

Det regelmæssige skift mellem aktivt udspil og receptiv modtagelighed i forskellige interaktionstyper, fx mellem mor og barn eller mellem terapeut og klient. Man kan både give og tage tur – og lade være med at give eller tage. Tur-tagning og tur-givning er på een gang et helt naturligt, ubevidst interaktionsmønster og et komplekst menneskeligt samspilsmønster, som kan være beskadiget eller svagt udviklet. Musikterapi er meget velegnet til at træne T.

Visuel-analog skala (VAS)

VAS-skalaer bruges ofte ifm spørgeskemaer, hvor patienten/deltageren skal angive sin respons på en given stimulus eller intervention, fx oplevelsen af smerte før og efter en medicinsk procedure, med eller uden musikterapi. VAS bruges mest, når der ikke findes objektive, målbare effekter af en intervention, fx patientens oplevelse af kvalme m/u musikterapi. VAS-skalaen er udformet som en ret linje af en vis længde. Den ene ende udgør minus-polen (fx ingen smerte overhovedet), den anden plus-polen (fx uudholdelig smerte). Patienten krydser sin oplevelse af på linjen, som efterfølgende udmåles af forskeren, typisk med afstande på 10 (mm) på et kontinuum fra 0-100. Denne analoge, kontinuerte kvalitet adskiller VAS fra fx *Likert-skalaen, som på forhånd er opdelt i trin.

Vibroakustisk terapi

Anvendelsen af musik og lyd som auditiv og vibratorisk stimulus, der overføres direkte til kroppen med henblik på at nå bestemte fysiologiske eller psykologiske mål. Den musikalsk-lydlige stimulus kan også inkludere pulserende, lavfrekvente rene toner, som afspilles enkeltvis eller i sekvenser. Lyden overføres som regel til kroppen via højttalere, som er indbygget i en stol eller en briks. Vibroakustisk terapi anvendes inden for en lang række kliniske områder.

 

 

I N D K Ø B S K U R V L O G I N