David Wallace-Wells |
David Wallace-Wells er amerikansk journalist, der skriver for både New York Magazine og The Guardian. I 2017 bragte New York Magazine en syv sider lang artikel skrevet af Wallace-Wells om effekterne af klimaforandringerne. Den artikel blev den mest læste og delte artikel i bladets historie. I ‘Den ubeboelige klode’ fra 2019 folder Wallace-Wells både sin dybe viden og sin dybe frygt ud.
Bogen er blevet et internationalt fænomen, der har revet kritikere med sig – og domineret både mediebilledet og bestsellerlisterne på alt fra Amazon til The New York Times. Det er, skriver Wallace-Wells, vores ansvar at se alvoren og konsekvenserne i øjnene. Vi kan ikke undgå det længere. Kun sådan rusker vi også selv ud af den sære apati, der har ramt menneskeheden over for den største trussel i vor tid.
På trods af sin frygt, bevarer Wallace-Wells dog også et håb – mens han skrev ‘Den ubeboelige klode’ blev han far til en datter, og selvom hendes verden vil være en verden af storme, uforudsigelige farer og golde, varme egne, kæmper han for, at det også bliver en verden, hvor vi mennesker har gjort hvad vi kan for at fortjene at bo.
|
Bøger af denne forfatter: |