Prosper Mérimée
Prosper Mérimée (1803-1870) var en fransk forfatter og historiker og særligt berømt for sin novelle Carmen, der senere blev opført som opera. Hans forfatterskab bærer præg af hans historiske og arkæologiske interesse, og et gennemgående tema er sammenstødet mellem det lidenskabelige og det fornuftige. Iblandt Mérimées udgivelser tæller fortællingen Columba fra 1840 med tematikkerne blodhævn og kærlighed, som er oversat til dansk og genudgivet sammen med novellen Mateo Falcone i 2024.