PRÆSENTATION | | PRESSEN SKREV |
Uddannelse for en menneskelig fremtid | Ole Morsing, (red.), Lærke Grandjean | | 269,95 | | | | Hvad skal uddannelse gøre godt for? Hvilken samfundsmæssig betydning har pædagogik og undervisning? Med andre ord: Hvad er formålet med at uddanne børn og unge? Gert Biesta mener ikke, at elever kun skal føres til at lære noget, det vil sige blive belært, men at de også skal udvikle en evne til at lære, som ingen metode kan sikre, hvis eleven både skal høre, føle og se verden og sig selv. Biesta analyserer i sit forfatterskab, hvad der ligger til grund for de uddannelsespolitiske tendenser i globaliseringens tidsalder, og som sådan er han en kritisk uddannelsesforsker. Men han bestræber sig også på at skabe et nyt syn og et nyt sprog til en uddannelse for en menneskelig fremtid. Han udvikler i sit forfatterskab både filosofiske og faglige begreber til at forklare, hvad god uddannelse er i eksistentiel, politisk og pædagogisk forstand. Gert Biesta er en internationalt anerkendt uddannelsesforsker, hvis bøger foreløbig er oversat til 16 forskellige sprog. Denne bog indeholder en række introducerende, kritiske og perspektiverende artikler med Biestas forfatterskab som omdrejningspunkt og afsluttes med et omfattende interview med Biesta selv.
Presse
|
Uddannelse for en menneskelig fremtid | Ole Morsing, (red.), Lærke Grandjean | | 269,95 | | | | "Uden nødvendigvis at være eller blive enig med forfatterne er bogen ganske enkelt 'god at få forstand af', sagt med et altmodisch pædagogisk udtryk. Kan anbefales med stor fornøjelse." ***** Marianne Bindslev, Uddannelsesbladet
"Det er en både vedkommende, aktuel og relevant udgivelse. Biestas pædagogiske overvejelser er en kraftig, men relevant modpol til mange af de væsentlige tendenser i politikernes udvikling af uddannelsessektoren. Hvilket gør bogen både interessant og vedkommende for alle med interesse i pædagogik og læring." Henrik Munch Jørgensen, Lektørudtalelse
|
|