Skip to content Skip to footer

Piraterne i Port Royal

Forfatter:Michael Crichton

En gedigen sørøverroman af forfatteren til bla. ‘Jurassic Park’!

“Piraterne i Port Royal er en fornem drengerøvsbog, som ikke rummer nogen stor eller unik historie, men som er velskrevet, velsmurt og så djævelsk underholdende, at den er umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt. Her er årets bog til alle os, der engang har spillet ‘The Secret of Monkey Island’ på vores Amiga 500 og drømt os tilbage til piraternes tid. Kaptajnens ordre er derfor klar: Se så at få læst den, I hængemulende letmælksmatroser, eller I bliver klynget op i rånokken!”
Rasmus Dahlberg, Weekendavisen

“‘Piraterne i Port Royal’ lever op til Umberto Ecos gamle Casablanca-credo: at ved to klicheer studser vi, ved 100 overgiver vi os ubetinget. Og så er der tilmed tilsat faktuel viden om dengang vi europæere bedrev det, vi i dag jagter somaliere for […] en herlig odysse med splittede bramsejl, bredsider ad libitum og kække mænd og kvinder med krydsede klinger. Så skib ohøj og slå rommen i glasset.”
Bo Tao Michaëlis, Politiken

Yderligere information

Udgivelsesdato

22.06.2012

Køb bogen

title Beskrivelse

Jamaica 1665. En enlig britisk udpost midt i det spansk-kontrollerede Caribiske Øhav. Hovedbyen Port Royal er en tarvelig udørk med masser af bæverdinger og horehuse, beboet af alskens rakkerpak og eventyrere. Ingen forventer et storstilet angreb på den spanske overmagt fra den kant af. Men kaperkaptajn Charles Hunter og guvernør James Almont har en plan.

Målet er et spansk handelsskib læsset med rigdomme. Mens det venter på eskorte hjem, ligger det for anker ved det uindtagelige fort Matanceros, hvis øverstkommanderende er den blodtørstige Cazalla.

Kaptajn Hunter og hans mandskab er oppe imod tordnende brådsøer, kannibaler, søuhyrer og en overlegen spansk flådestyrke, men lykkes planen, kan de skabe historie … og komme i besiddelse af en formue i guld!

En gedigen sørøverroman af forfatteren til bl.a. ‘Jurassic Park’.

"Piraterne i Port Royal er en fornem drengerøvsbog, som ikke rummer nogen stor eller unik historie, men som er velskrevet, velsmurt og så djævelsk underholdende, at den er umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt. Her er årets bog til alle os, der engang har spillet 'The Secret of Monkey Island' på vores Amiga 500 og drømt os tilbage til piraternes tid. Kaptajnens ordre er derfor klar: Se så at få læst den, I hængemulende letmælksmatroser, eller I bliver klynget op i rånokken!"
Rasmus Dahlberg, Weekendavisen

"De friske britiske gutter havner også på en ø, hvor indbyggerne bogstaveligt talt gnasker uvelkomne gæster i sig. Ohøj, hvor det går! Med andre ord: Der er god gang i underholdningen af læsere, der sætter pris på ægte sørøvere med kårde og kniv på rette sted."
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

"Et rigtigt drengerøvseventyr mesterligt skruet sammen."
Per Månson, Lektørudtalelse

"'Piraterne i Port Royal' lever op til Umberto Ecos gamle Casablanca-credo: at ved to klicheer studser vi, ved 100 overgiver vi os ubetinget. Og så er der tilmed tilsat faktuel viden om dengang vi europæere bedrev det, vi i dag jagter somaliere for [...] en herlig odysse med splittede bramsejl, bredsider ad libitum og kække mænd og kvinder med krydsede klinger. Så skib ohøj og slå rommen i glasset."
Bo Tao Michaëlis, Politiken

"Splitte mine bramsejl, hvor er det en tour de force med pirater, fordrukne søulke, mænd, mod og mandshjerte. En jagt på rigdom, som får både de smukke og de grimme menneskelige egenskaber sat i relief. Måske er det en kende primitivt og forenklet. Med skurke og helte. Men det virker uden at knirke. Det må være vidunderligt at ligge i en hængekøje mellem palmerne på Buccaneer Beach, St. Croix og slubre denne sørøverhistorie i sig som vellagret mørk vestindisk rom."
Ivar Juel Nordentoft, Fyens Stiftstidende

  • Originaltitel: Piraterne i Port Royal
  • ISBN: 9788771290233
  • Oversætter: Arne Keller
  • Omslagsdesign: Kristian Nordentoft