|
|
       |
 |
PRÆSENTATION | | PRESSEN SKREV | Hundedreng | Eva Hornung | | 299,00 | | Forventes klar i 3. kvartal 2012 | | Romochka har taget alt det tøj på, han kunne finde i den tomme lejlighed, som han i så mange dage har overlevet helt alene i. En dag kom hans mor ikke hjem mere, og siden har 'Onkel' fjernet alle møblerne, men glemt ham. Nu har sulten drevet den lille dreng med den røde spand ud i byens iskolde gader.
Kold og bange følger han efter det første væsen, der viser ham venlig interesse – en stor, gul hunhund. I hælene på denne hund, gennem helt almindelige gader, forbi almindelige liv, krydser en ensom dreng en grænse, der normalt ikke kan krydses – og dårligt nok kan tænkes.
"Han ormede sine kolde hænder imod hendes mave og tog fat i en hvalp. Den vred sig og gryntede utilfreds, da han hev i den. Han måtte bruge to hænder, men til sidst lykkedes det ham at vriste den fra patten. Hvalpen gav et hvin fra sig, vrikkede sig ind igen, møvede på og fandt en ny. Romochka mavede sig tæt på, begravede sin kolde næse i hundemorens hår og ildelugtende hud, og så var den varme mælk hans. Den gled fed og lækker ned i hans hals og ned i hans smertende mave."
Presse |
Hundedreng | Eva Hornung | | 299,00 | | Forventes klar i 3. kvartal 2012 | | "Jeg blev stærkt grebet af Eva Hornungs fremragende roman om Romochka, som må blive en hund for at overleve i kobbelet, men som samme sted møder en loyalitet og kærlighed, han aldrig har mødt som menneske. 'Hundedreng' er en bog, jeg sent vil glemme. Den er både brutal og rørende, og Romochka, Mamochka, Hvide Søster og de andre hunde vil være hos mig længe." Jette Holst, Horsens Folkeblad
"... bogen er i sandhed en anderledes og meget spændende fortælling, som varmt kan anbefales." Dorthe Rosenkjær, Dagbladet Ringkøbing-Skjern
"En gribende og tankevækkende roman om en dreng der lever sammen med en hundeflok i Moskva [...] Den fantastiske historie giver indblik i børns udvikling, hundeadfærd og livet blandt hjemløse samt problematiserer det moderne samfund." Birgit Sloth, Lektørudtalelse
"Romanen er både smuk og barsk, en moderne Junglebogen ... Jeg slugte den i store bider; med samme barnlige begejstring som da jeg som lille lånte bøger på skolebiblioteket og pløjede igennem dem uden at ænse tid og sted." Linea Maja Ernst, Information
"Beskrivelsen af Romochkas overlevelseskamp og tætte tilhørsforhold til hundene er fint og sanseligt beskrevet i bogen, som rejser væsentlige spørgsmål om vores syn på den mindre polerede side af os." Eva Pohl, Berlingske
"Det er romanens absolutte kvalitet, at hun kravler helt ind under hundepelsen og skildrer deres kønsliv, magtkampe og trivielle hverdag med en blanding af nærmest barnlig loyalitet og uromantisk præcision." Lise Garsdal, Politiken
"Hornungs medrivende roman er heldigvis hævet over den letkøbte sørgesang om en degenereret menneskehed set med fremmede øjne. Den indbyder hele vejen igennem til refleksion over sine sammensatte temaer omkredsende overlevelsesinstinktets triumf, identitet og menneskets dyriske egenskaber. Vigtigst og mest levende er dog indlevelsen i Romochkas ordløse, men altid årvågne syn på verden omkring ham. Sammenstillingen af alle disse vinkler gør denne originalt fortalte historie meget svær at ryste af sig." Niels Ellevang, Jyllands-Posten
"Det er fiktion, men beskrevet så læseren får en besnærende autentisk illusion." Lily Jensen, Helsingør Dagblad
"Enhver form for fordømmelse eller romantisering af situationen er skrællet af efterladende kun den umiddelbare, umedierede oplevelse. Det giver grobund for en sjældent ægte og barsk realisme, hvor man som læser ikke levnes mange lindrende passager, hvor man kan parkere sin empati, og derfor tvinges til at opleve historien, som den er." Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten |
|
| | Titel: Hundedreng | Udgivelsesår: 08-02-2013 | Udstyr: 288 sider, Hæftet | ISBN: 9788779558779 | MERE INFO |
Oversættelse: Eva Eistrup Bibliotekernes decimalklasse: 83, sk Titel: Hundedreng Sideantal: 288 ISBN: 9788779558779 Udgave: 1 | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
|
 | | 1Q84 Bog 1-3 (PB) | Haruki Murakami |
| |  | | Gullivers rejser | Jonathan Swift |
| |  | | Isens greb | Alexi Zentner |
| |
I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
|
|
|
|