|
|
       |
 |
PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | Gotik | Lise Bek, Pierre Bourdieu, Vagn Lyhne, Erwin Panofsky | | 239,95 | | | | Erwin Panofsky var en af det 20. Århundredes førende kunsthistorikere. I 1951 udgav han Gotisk arkitektur og skolastik, der må betragtes som et gennembrud i gotikforskningen. I en mesterlig fremstilling afdækkes strukturligheder mellem de gotiske katedralers indre organisation og den middelalderlige skolastiks argumentationsmetode. På grundlag af fintmærkende detailanalyser påvises, hvorledes bestemte måder at tænke og sanse på former de intellektuelle og materielle udtryk i en epoke.
Den franske sociolog Pierre Bourdieu oversatte i 1967 Erwin Panofskys bog og udviklede i et stort efterskrift den teori om habitus, der skulle finde anvendelse inden for en række forskningsområder. Pierre Bourdieus tekst er en dybtgående refleksion over habitus som mentalitets- og praksiskategori og er en nøgle til forståelse af forfatterskabet.
Lise Bek er dr.phil. og var i årene 1990 til 1996 professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Blandt de vigtigste udgivelser kan nævnes Towards Paradise on Earth - Modern Space Conception in Architecture (1980), Arkitektur og livsmønster (1983) samt Virkeligheden i kunstens spejl (1988). Medredaktør af Rumanalyser (1997).
Vagn Lyhne er Ph.D. i litteraturhistorie. Har blandt andet skrevet Eksperimentere som en gal - Psykiatriens sidste krise (1981), Savnets Vellyst - Charles Baudelaire i det 19. Århundrede (1990) og Læremesteren - Kant og oplysningens pædagogik (2000).
Tegning af klokkehuset i vestfacaden på katedralen i Strasbourg. Udsnit:
Den farvelagte, symmetrisk organiserede pergamentstegning måler fire meter og er en af flere, der blev udført i forbindelse med opførelsen af katedralen. Tegningen blev antagelig påbegyndt omkring år 1300 under mester Erwin, som Goethe i en teutonsk rus omskabte til Sturm und Drang geni.
På sin trone sidder Menneskesønnen, som på den yderste dag skal dømme levende og døde. Hans stigmata vidner om korsets under, fra hans mund udgår det sværd, som evangelisten så i sin åbenbaring. Op af vidt oplukte sarkofager stiger de døde, mens apostlen Johannes knælende er hensunket i tilbedelse. Øverst slæber en bevinget djævel en fordømt mod evig fortabelse. Engle med spyd og basuner står vagt i det kosmiske teater.
I en ligebenet trekant er indfældet et stavværksvindue, der er konstrueret med passer. I geometrisk orden gennemtrænger skønhed og fornuft verden.
|
Gotik | Lise Bek, Pierre Bourdieu, Vagn Lyhne, Erwin Panofsky | | 239,95 | | | | "Panofskys bog er uhyre lærd og ganske komprimeret, og selv om den er velillustreret, er det svært at følge hans ræsonnementer. Til gengæld er den elementært spændende – en slags forførende detektivfortælling på højt niveau [...] En udgivelse, som jeg meget varmt vil anbefale. Det er yderst stimulerende læsning og en god introduktion til Panofskys meget væsentlige forfatterskab." Erik Nygaard, Arkitekten |
|
| | Titel: Gotik | Udgivelsesår: 4/10/2002 | Udstyr: 175 sider, Hæftet | ISBN: 9788779550346 | MERE INFO |
Undertitel: arkitektur, skolastik, habitus Serie: Kulturklassiker Klim Forord: Lise Bek, Vagn Lyhne Oversættelse: Vagn Lyhne Illustrator: Joyce Grosswiler (ill.) Redaktion: Vagn Lyhne Medforfatter: Lise Bek, Pierre Bourdieu, Vagn Lyhne, Erwin Panofsky Bibliotekernes decimalklasse: 71.8 Titel: Gotik Sideantal: 175 ISBN: 9788779550346 Udgave: 1 | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
|
 | | Om ondskab | Arne Johan Vetlesen |
| |  | | Løgstrup & Kierkegaard | Bjørn Rabjerg |
| |  | | At være tanken tro | Lars Albinus |
| |
I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
|
|
|
|