|
|
       |
 |
PRÆSENTATION | | | At leve (cd-udgave) | Yu Hua | | 1.999,95 | | | | Indlæser: Torben Christensen Spilletid: 5 timer 1 minut
En prisvindende kinesisk bestseller. Oprindeligt blev bogen forbudt i Kina, men den er siden anerkendt som en af de ti mest indflydelsesrige bøger i landet.
’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet.
Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre.
Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.
"Grusomheden og armoden beskrives i klinisk skarp prosa ... 'At leve' har i dag status som en af Kinas mest populære samtidsromaner. Den fortjener også et stort dansk publikum." ***** Jesper Beinov, Berlingske
"Denne ramme synes at ville vise, at verden vrimler med fantastiske individuelle historier – helt almindelige narrativer, der dog snildt kan måle sig med de store kulturelle fortællinger. Samtidig fortælles romanen i et usvigelig sikkert tempo, der både kan springe år frem i tiden og dvæle på de helt rigtige tidspunkter ... en rørende roman, der stråler af et usentimentalt håb, og som, fordi den føles så ægte, ikke efterlader mig med en fornemmelse af skråsikre budskaber, men som alligevel viser, at livet – selv når ting går galt – på besynderlige måder altid tilbyder sig." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Alexander Vesterlund, Politiken
"Kinesisk mesterværk for første gang på dansk ... og det er en fængslende og virkelighedsnær beretning om de store lidelser i Kina før og efter etableringen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949." ***** Christina Boutrup, Kristeligt Dagblad
“‘At leve’ overrasker positivt fra begyndelsen, hvor oversætteren Anne Wedell-Wedellsborg leverer et instruktivt forord, der indsætter romanen i den rette kinesiske sammenhæng. Det ville jeg ønske, at flere oversættere og eksperter fik mulighed for, når udenlandske forfatterskaber bliver introduceret til danske læsere … Yu Huas skrivestil i ‘At leve’ virker bestemt også oprørsk. Oprørsk inden for rammerne - og sine steder ud over dem. Det er en skarpt fortalt, tempofyldt roman om en mands totale deroute og en ny, interessant prisme at se Kinas historie igennem.” Leonora Christina Skov, Weekendavisen
"Vil du læse en bog, som kan røre og giver betydning, så skal du helt sikkert læse 'At leve'." Maria Bruun Fanø, Onsdagsavisen, Horsens
"Virkelig god roman. Anbefales." Tina Schmidt, Lektørudtalelse |
|
| | Titel: At leve (cd-udgave) | Udgivelsesår: 8/2/2016 | Udstyr: 234 sider, | ISBN: 15471CD | MERE INFO |
Oversættelse: Anne Wedell-Wedellsborg Illustrator: Christinna Lykkegaard Nielsen Titel: At leve (cd-udgave) Sideantal: 234 ISBN: 15471CD | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
|
 | | Den sidste pilgrim... | Gard Sveen |
| |  | | Grevens mænd (mp3-udgave) | Martin Jensen |
| |  | | Vi var fiskere (mp3-udgave) | Chigozie Obioma |
| |
I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
|
|
|
|