Hvad sker der med et menneske, der vokser op i en lukket verden med ubestridelige regler for rigtigt og forkert? En verden, hvor Bibelens ord er hævet over menneskelige følelser og forstand, og hvor truslen om Guds grufulde hævn holder alle i en skruestik. Og hvad sker der med det menneske, når denne verden pludselig slår revner, og det viser sig, at der er noget andet, noget mere på den anden side? Susanne Benderfeldt ved det alt for godt. Hun er født og opvokset som Jehovas Vidne og var i mange år en trofast og ihærdig forkynder med en ukuelig tro på, at Dommedag var nær, og at kun de rettroende ville overleve i et paradis på jord. Alle andre ville lide en pinefuld død. Hun blev gift med en trosfælle, og sammen fik de to børn. Men som årene gik, kom tvivlen krybende. Først langsomt og næsten umærkeligt, til sidst så højlydt, at hun ikke kunne ignorere den. Som 40-årig forlod hun Jehovas Vidner og det eneste liv, hun kendte. På den anden side ventede en verden, som på én gang var fremmed, spændende og smuk, men også uendelig ensom. For ikke bare havde hun selv forladt sektens rigide og dog trygge rammer – hendes familie og venner havde også forladt hende.
Susanne
Benderfeldt har fortalt om sin opvækst og sit liv som Jehovas Vidne i
både radio og tv. På P1 i programmet Mennesker og tro (hør udsendelsen); på TV2 som gæst i Go' aften Danmark; på DR1 som gæst i Aftenshowet og på DR2 i dokumentaren "Mønsterbryder".
Om forfatterne
Susanne
Benderfeldt er 47 år, uddannet cand.psych, arbejder som psykolog i egen
praksis og er udnævnt til pædagogisk psykologisk sagkyndig for tre
kommuner.
Trine Lundager er 34 år, uddannet journalist og BA i statskundskab. Siden 2004 har hun været ansat på Dagbladet Politiken.
VORHERRES LILLE VIDNE er en fortælling om et liv med fundamentalisme, om at lade sig opsluge og om at sige fra. Sammen med journalist Trine Lundager har Susanne Benderfeldt skrevet en medrivende og åbenhjertig bog, der begynder, da hun er en glad lille pige på 6 år og først slutter godt 40 år senere.
Uddrag fra bogen:
"Jeg vil have, at du går tilbage til de ældste og fortæller dem, at jeg mener, de bør udstøde dig." Hendes fars stemme var tyk af vrede og skuffelse. Hun mærkede, hvordan gråden maste sig sammen i halsen til en stor klump. Hun sank. Ussel var hun og uduelig. Det indså hun nu, og hun mærkede, hvordan de dystre tanker trak sig sammen som begsorte skyer før et tordenvejr. Hun var mislykket. Uværdig. En skamplet. For sine forældre, for organisationen, for Jehova. De tyve meter tilbage til rigssalen var de længste, Susanne nogensinde havde gået. Det var, som om alting stod stille omkring hende, som om nogen havde sænket en glasklokke ned over hende og efterladt hende alene med kun lyden af hendes egne tanker. Hun havde ikke været forberedt på sin fars dom. Hun vidste, at han elskede Jehova højere end hende og resten af familien – det var en kendsgerning, hun havde levet med den hele sit liv – og hun vidste, at hans dom var et udtryk for hans loyalitet over for sin gud. Et udtryk for, at han var kompromisløs og ikke til fals for nepotisme. Men hun havde ikke været forberedt.
"Troværdig og tankevækkende bog om at forlade et trossamfund. (...) Udelukkelsen fra fællesskabet betød også, at Susanne bittert skulle lære, at mennesker uden for Jehovas Vidner er i deres gode ret til at vælge hende fra, lige så vel som hun kan vælge andre venskaber til og fra. Dét er det virkelig tankevækkende ved denne bog." Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad
"Susanne Benderfeldt har før fortalt om sin opvækst i Jehovas Vidner og sin udstødelse fra bevægelsen til aviser og ugeblade, radio og tv, men nu kommer hendes beretning i bogform, skrevet af Trine Lundager. Man skal læse den, hvis man vil sætte sig ind i Jehovas Vidners historie og leveregler, for man får svar på mange spørgsmål." Else Cornelius, Berlingske Tidende
"Tonen er neddæmpet og lige ud ad landevejen. Den unge Susanne drømmer om klassekammeraternes fester, men overbeviser sig selv om, at det verdslige liv er koldt og meningsløst. Det mest rørende i bogen er hendes klamren sig til alle, hun møder i sit liv efter Jehovas Vidner. Hun er vant til altid at være en del af et fællesskab, som er varmt og kærligt, så længe man underkaster sig og ikke gør oprør mod hykleriet og fordømmelsen. Nu oplever hun, at folk tager stilling til hende som individ, og at de ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at holde af hende. Det er prisen, man betaler for at tænke selv. Man kunne kalde det frihedens pris." Lone Kühlmann, Politiken
"Bogen er på ingen måde sensationspræget, men nøgtern i Politiken journalisten Trine Lundagers kronologiske skriftlige fremstilling. Og selv om det er en følelsesrystende skildring fra et dansk parallelsamfund, er det mere bogens oplysende kvaliteter, som bliver stående end de personlige skæbner." Benny Lihme, Social Kritik
Klosterport 4F, 5. 