|
Forlaget Klim er et medarbejderejet og -styret forlag, hvor alle har redaktionelle, praktiske og administrative opgaver. Vi samarbejder med faglige kontakter fra hele landet. Vi har eksterne redaktioner tilknyttet langt de fleste af vores fagbogsserier, og vi har en særdeles velprøvet krimiredaktion.
Redaktionerne indstiller bøger til udgivelse og deltager i den faglige redaktion. Derudover har vi et fast korps af oversættere, korrekturlæsere og illustratorer.
Forlagets egne grafikere står for layout og grafik. Ud over de fast tilknyttede professionelle er der omkring forlaget et stort netværk af venner, som kommer med gode idéer og giver en hånd med. Klims baggrund som aktivistforlag kan stadig mærkes. |