Gerhard Kaimer
Gerhard Kaimer er født i 1932 i Århus. Han blev som 12-årig ramt i øjet af hagl fra en luftbøsse. Gradvist beskadigedes begge synsnerver, og året efter var blindheden en realitet. Den blev Gerhard Kaimers livsvilkår, hans skæbne og udfordring.
Han kom på blindeskolen på Refsnæs ved Kalundborg og derefter til Blindeinstituttet i København. Planen var en organistuddannelse, men Gerhard Kaimer tog springet væk fra dette traditionelle valg og blev den første blinde i Danmark, der uddannede sig til socialrådgiver.
I årene 1961-68 var han lærer på Roskilde Højskole. Søgte derfra videre til Danmarks Radio, hvortil han var knyttet frem til 1988 som programsekretær ved Børne- og Ungdomsafdelingen og som medarbejder ved P1.
Siden har Gerhard Kaimer uddannet sig til psykoterapeut. Han arbejder i dag med klienter og afholder kurser for blinde.
Og han skriver. Det er blevet til flere bøger for børn og voksne.
 

 

I N D K Ø B S K U R V L O G I N