| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Uddannelse og dannelse | | Erling Lars Dale, Kirsten Krogh-Jespersen | | | | 299,00 | | | | | | Med udgivelsen af Uddannelse og dannelse - læsestykker til pædagogisk filosofi foreligger endnu et bidrag til at kvalificere lærernes og andre pædagogiske professioners grund-, efter- - og videreuddannelse. Udgivelsen er udtryk for redaktørernes og forlagets bestræbelser på at understøtte, at pædagogisk filosofi som teoretisk indholdsområde får en central placering i læreruddannelsen. |
| Uddannelse og dannelse | | Erling Lars Dale, Kirsten Krogh-Jespersen | | | | 299,00 | | | | | Artiklerne i antologien bidrager med deres forskellige positioner og indfaldsvinkler til dybtgående og principielle diskussioner af udfordringer og problemstillinger i opdragelses- og undervisningsvirksomhed. De tilbyder begrebsafklaringer og argumentationer, som både kan retfærdiggøre og problematisere de valg, lærere træffer i pædagogisk praksis. De pædagogisk filosofiske studier, refleksioner og samtaler, som artiklerne inviterer til, kan kvalificere lærerne til at udvikle en kritisk analyse over for de mere eller mindre letkøbte forklaringer på komplicerede problemstillinger, der præger den aktuelle debat. De grundlæggende indsigter, som artiklerne formidler, kan desuden udgøre et bolværk mod tendenserne til at gribe til hurtige og 'moderigtige' løsninger, som måske ikke lever længe, men som kan nå at få uheldige konsekvenser.
UDDANNELSE OG DANNELSE – læsestykker til pædagogisk filosofi rummer dels artikler, der har været publiceret i Erling Lars Dale (red.): Pædagogisk filosofi, Klim 1999, som nu er udsolgt, dels yderligere en række klassiske artikler, nyoversatte fra originalsproget, og artikler skrevet inden for de seneste 3-4 år. Antologien fremstår således som en helt ny samling, hvorfor vi også har valgt at give den en ny titel. |
|