En charmerende, fræk og dybt alvorlig bog om at være ung og blive ældre, uden nødvendigvis at blive klogere.
Den kleptomane Sasha arbejder hos stjerneproduceren Bennie Salazar, som efterhånden er grå i toppen og tyr til guldflager i kaffen for at holde potensen oppe. I sin ungdom skyllede han af sted på punkrockens bølge i Californien, men fik grebet fat i et holdepunkt på det helt rigtige tidspunkt, mens de andre fra bandet gik til bunds i coke og koncerter uden publikum. Sasha har små grønne piller i sin taske og et tæt forhold til sin psykiater, som hun pligtskyldigt fortæller om samtlige smårapserier og samtlige mænd, der kommer på korte besøg i hendes lille manhattanlejlighed.
'Tæskeholdet banker på' sprudler af liv og af de uforglemmelige skæbner, som findes i den store kreds af venner og familie omkring Bennie og Sasha. Samtidig krydsklipper romanen ubesværet frem og tilbage i tiden hen over 40 år og bliver til et varmt og ærligt portræt af en tid og en generation. En både charmerende, fræk og dybt alvorlig bog om at være ung og blive ældre, uden nødvendigvis at blive klogere.
Jennifer Egans brag af en roman modtog, for næsen af Jonathan Franzens 'Freedom', de fornemste priser i 2011: Pulitzerprisen og de amerikanske kritikeres pris. Romanen ligger desuden på ikke mindre end 20 engelske og amerikanske lister over årets bedste bøger.
Jennifer Egan (f. 1962) har tidligere skrevet en novellesamling og tre romaner. Herefter fulgteTæskeholdet banker på, som blev hendes internationale gennembrud, og romanen har vundet en opsigtsvækkende række priser – bl.a. Pulitzerprisen og National Book Critics Circle Award – og er blevet en bestseller i både USA og England. Romanen er solgt til 30 lande, og HBO har sikret sig tv-serierettighederne.
Jennifer Egan (f. 1962) har tidligere skrevet en novellesamling og tre romaner. Herefter fulgteTæskeholdet banker på, som blev hendes internationale gennembrud, og romanen har vundet en opsigtsvækkende række priser – bl.a. Pulitzerprisen og National Book Critics Circle Award – og er blevet en bestseller i både USA og England. Romanen er solgt til 30 lande, og HBO har sikret sig tv-serierettighederne.
"Jennifer Egan fik sidste år Pulitzer-prisen for 'Tæskeholdet banker på'. Og intet kunne være mere fortjent, for Egan har skabt et både begavet og stærkt underholdende værk [...] Det gør ikke fornøjelsen mindre, at Egan har et ubesværet sprog, der alligevel rummer masser af tyngde. En stor, stor læseoplevelse. HBO har allerede sikret sig tv-rettighederne." Af Henrik Queitsch, Ekstra Bladet
"Dette en af de fineste bøger, jeg husker at have læst. Vedkommende, nær og ja - et portræt ikke bare af en generation, men af flere." QQQQQQ Q Magasin
"Den fragmenterede form virker dog aldrig som et søgt eksperiment, men giver blot alle hændelserne en ekstra dimension eller to. Og så er hendes fremtidsvision et tankevækkende trip, der virker endog meget sandsynligt. Det gør ikke fornøjelsen mindre, at Egan har et ubesværet sprog, der alligevel rummer masser af tyngde. En stor, stor læseoplevelse." Henrik Queitsch, Ekstrabladet
"’Tiden skal nok få ram på os alle en dag’ – og den både alvorlige og banale sandhed bliver knivskarpt eksekveret." Kultunaut
"Med Tæskeholdet banker på har Egan begået en stor og mangfoldig roman, som stikker nålen ind i den amerikanske musikbranches efterladenskaber, der hvor drømmene lever, men lysene for tidligt brænder ud [...] Det er ikke Egans ærinde at servere én hel historie eller at binde knuder på fortællingerne. På bedste ukronoligisk vis svinger vi frem og tilbage mellem årtier og ser personer glide ud og ind af hstorien, uden at vi nødvendigvis får opklaret deres livs mysterium. Resultatet er befriende satirisk, underholdende og utroligt velskrevet - i en lydefri oversættelse af Steffen Rayburn-Maarup." Bente Fredslund Christensen, Kulturkapellet
"Så sker det lille mirakel, at tidsånden svæver til vejrs og bliver til tidløs kvalitet [...] Underholdende, letlæst og lige ud ad en meget skæv og snørklet landevej [...] Svinger på sin helt egen måde." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Kim Skotte, Politiken
"Det er en imponerende bedrift, at Jennifer Egan så ubesværet får skrevet tidens ubønhørlige forandringer frem i personerne. Jeg tog mig i flere gange, på én og samme side, på skift at grine for mig selv og mærke tårerne presse sig på i øjenkrogen." ****** Danny Rødgaard, Søndagsavisen
"Jennifer Egans originale, morsomme og suveræne nye roman, 'Tæskeholdet banker på', starter med en kvinde, der godt kan lide at gå i seng med yngre mænd, men plages af kleptomani. [...] Resultatet er en roman, der trods sit umiddelbart kaotiske univers og anslag er forbløffende fokuseret og letlæselig. Det sidste også takket være overtsætter Steffen Rayburn-Maarup, der har fanget Egans raffinerede spring mellem satire, spænding, farce og melankoli." Tonny Vorm, Information
"Et begavet og stærkt underholdende værk [...] En stor, stor læseoplevelse." ***** Henrik Queitsch, Ekstra Bladet
"Jennifer Egan spinder i 'Tæskeholdet banker på' et imponerende og underholdende net af et personlighedsgalleri ..." ***** tma, Hendes verden
"Sprudlende og original roman. Et sikkert hit." Michael Bach-Henriksen, Kristeligt Dagblad
"Vor anmelder er vild med denne sindssygt velskrevne roman. ... Vndt Pulitzer 2011. St tlyk. Jg bhøvr vl ik @ tføje @ jg r vld m JEs snsygt vlskr rman." Katinka Bruhn, Weekendavisen
"Det er mageløst godt gjort, for Egan mestrer at opretholde en på én gang munter og sørgmodig tone. Kapitlerne om de unge, sårbare og forrevne sjæle, der jager rus og identitet, mens de væmmes ved den verden, de er sat til at overtage, vækker mindelser Bret Easton Ellis’ romaner om nihilistisk amerikansk ungdom, men der er noget mere forsonligt over Egans udgave. Hun er samtidig en stor og sikker stilist, der veksler mellem første, anden og tredje-personfremstillinger og som indenfor ganske få linjer formår at ændre tonen fra det humoristiske til det hjerteskærende." ***** Per Krogh Hansen, Berlingske
"Jennifer Egans storhed skal således - efter min vurdering - findes i en form og stil, der på en gang er meget spontan som en kaskade af up-tempo fortælleglæde - og stramt tøjlet i stil med New Yorks mere postmoderne formalister som Auster og DeLillo. På den måde ser man spor af både San Franciscos punkede fandenivoldskhed og Brooklyn-bohemen i Egans værk. Hun er et billede på sin tid samtidig med at hun peger videre mod noget nyt. Og så skriver hun simpelthen tæskepoetisk. Alt dette kan danske læsere nu opleve i Steffen Rayburn-Maarups formidable oversættelse. Mundret og slagfærdigt fanger han tonen uden at give afkald på de finere mere poetiske nuancer i Egans prosa. Og det, kære læser, er ikke nogen lille bedrift." Simon Hastrup, Bogmagasinet
"Helstøbt og raffineret eksperimenterende mash-up roman om en gruppe mennesker over tid. Egan har stor succes med romanen i USA og England. Her får hun også en stor læserskare." Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse
"Jennifer Egans force er den afvæbnende satire." Thomas Kaarsted, Fyens Stiftstidende
"Egan tager til gengæld sin læser seriøst og kræver opmærksomhed fra os. Individers sindsstemning, tanker og motiver er konstant skiftende, og denne, skulle man tro, basale, men desværre ofte fraværende, pointe får Egan med i sin bog. … 3. kapitels titel "Prøv at spørge, om jeg er ligeglad" fik mig til klukke af grin, især da sætningen udfoldede sig i kapitlets handling. Glæd jer!" Helene Straarup, Litteratursiden.dk
"'Tiden er et tæskehold. Skal du lade det tæskehold skubbe rundt med dig?' Sådan spørger stjerneproduceren Bennie i sidste kapitel af denne suveræne roman." Pernille Lisborg, Lokalavisen Frederikshavn