| PRÆSENTATION | | PRESSEN SKREV |
| Danskere i tropisk Afrika | | Klaus Winkel | | | | 239,00 | | | | | Igennem næsten fire århundreder har tusindvis af danskere arbejdet i
tropisk Afrika, som har brændt sig ind i disse danskeres sind. Hvad
drev dem – og hvad drev de det til? Nogle få rager højt op. Dem handler denne bog om.
Det Afrika, de har oplevet, har spændt vidt: Fra slavehandleren Rømer
på Guldkysten i 1700-tallet, over danske officerer i Kong Leopolds
Congo, sønderjyden i tysk tjeneste under den forfærdende kampagne i Tysk
Østafrika under Første Verdenskrig, forfatteren Karen Blixen, og
økonomen Knud Erik Svendsen, der blev ersonlig rådgiver for Tanzanias
præsident, Julius Nyerere, til forretningsmanden Jan Bonde Nielsen.
Med udgangspunkt i disse personer skildres Afrikas farverige og ofte
dramatiske mangfoldighed og de meget forskellige relationer mellem
afrikanere og danskere.
Gennem beretningerne løber som rød tråd
mødet mellem afrikanere og danskere; møder, som først og fremmest har
været påvirkede af deres historiske kontekst og af danskernes ærinde.
Slavehandlerens syn på afrikaneren som en vare blev efter mange år
afløst af missionærens oplevelse af afrikaneren som medmenneske, og det
var med til at bane vejen for vore dages ligeværdige relationer mellem
afrikanere og danskere.
Presse
|
| Danskere i tropisk Afrika | | Klaus Winkel | | | | 239,00 | | | | | "Winkel forfalder heldigvis ikke til en misforstået politisk korrekthed, men beskriver danskernes forhold til afrikanerne i tidens ånd og sætter sine personer ind i en generøs historisk ramme. De lokale hedder negre, når det var det, man kaldte dem. Og de opfattes »som børn i den farlige alder« eller som nogle, man kan få til at tro på hvad som helst. For eksempel at øjendråber virker mod barnløshed. Det er interessant, til tider ligefrem overraskende." Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen |
|